Mellemlederens nøgleposition – ledelse i paradokser

Ledelse i paradokser

Et kursus med Joel Haviv og Signe  Ferrer-Larsen

Mellemlederens nøgleposition – ledelse i paradokser

Som mellemleder indtager du en af organisationens vigtigste nøglepositioner.

Det er her, strategi bliver omsat til handling, medarbejdere møder nye prioriteringer, og organisationens beslutninger står deres prøve i praksis.

Det er også her, modsatrettede krav mødes. Du skal skabe fremdrift, sikre den daglige drift, stå på mål for beslutninger, du ikke nødvendigvis selv har truffet, og skabe retning i en hverdag præget af paradokser, modsatrettede krav og komplekse hensyn.

Tilmelding

Opstart den 19. oktober 2026 i København eller den 16. november i Odense

12.995 DKK ekskl. moms

Du videresendes til Seminarer.dk, hvor du indtaster deltagere og færdiggør købet

Det lærer du på kurset

 På dette 3-dages kursus arbejder vi med de paradokser og ledelsesudfordringer, som erfarne mellemledere møder i praksis. Gennem undervisning, refleksion og dialog tager vi afsæt i deltagernes egne ledelsessituationer og omsætter dem til konkrete prøvehandlinger, som afprøves mellem kursusdagene. På den måde kobles ny viden tæt sammen med din egen ledelsespraksis.

Få strategi, drift og mennesker til at hænge sammen.

Dit udbytte

Efter kurset kan du:

  • Skabe retning og prioritere i en hverdag præget af paradokser, forandringer og modsatrettede forventninger
  • Navigere sikkert i uklare mandater og stå tydeligt i din rolle som mellemleder
  • Fastholde retning og tydelighed, når modstand, relationelle spændinger og stærke reaktioner udfordrer dit lederskab
  • Omsætte beslutninger til handling og skabe fremdrift i dit team
  • Bidrage aktivt til lederfællesskabet og skabe fælles retning og implementering på tværs af organisationen

Kursets opbygning

Kurset er fordelt på 3 dage
Dag 1 – Mellemlederens rolle som nøgleposition

På første kursusdag arbejder vi med mellemlederens rolle som bindeled mellem strategi og praksis.

Med afsæt i deltagernes egne ledelsesdilemmaer undersøger vi, hvordan du kan skabe retning, når mandatet er uklart, samtidig med at drift og udvikling konkurrerer om opmærksomheden.

Vi arbejder blandt andet med:

  • Mellemlederens nøgleposition i organisationen
  • Uklare mandater og modsatrettede krav
  • Drift versus udvikling
  • Prioritering og ledelsesmæssige valg
  • Typiske adfærdsmønstre under pres
  • Egne dilemmaer og udfordringer
  • Fra ledelsesdilemma til konkret handling

Som mellemleder står du ofte midt i relationelle spændinger. Konflikter, modstand, alliancer, tavshed eller frustration handler sjældent kun om enkeltpersoner, men er ofte et udtryk for de paradokser og gruppedynamikker, som er en naturlig del af organisationens hverdag.

På dag 2 arbejder vi med, hvordan du kan fastholde retning, tydelighed og handlekraft, når relationerne udfordrer, og når forskellige hensyn skal balanceres.

Vi arbejder blandt andet med:

  • Relationelle spændinger som udtryk for organisatoriske paradokser
  • Mellemlederen på vippebrættet – ledelse i krydspres og modsatrettede krav
  • Arbejdsgruppen og grundantagelsesgruppen – når gruppedynamikker tager fokus fra opgaven
  • Reaktioner på forandringer og hvordan du navigerer i dem som leder
  • Når lederen bliver beholder for gruppens frustrationer, usikkerhed og konflikter
  • Egne relationelle dilemmaer og aktuelle ledelsesudfordringer
  • Ledelsesopgaven under relationelt pres – at skabe mening, retning og fokus på opgaven
  • Udvikling af en prøvehandling, der afprøves i egen praksis

Forandringer lykkes sjældent gennem beslutninger alene. De lykkes, når ledere skaber fælles retning, fælles prioriteringer og fælles handling i praksis.

På den afsluttende kursusdag tager vi afsæt i erfaringerne fra deltagernes prøvehandlinger og arbejder med, hvordan du kan bringe din nøgleposition aktivt i spil i lederfællesskabet. Sammen undersøger vi, hvordan fælles retning, implementering og organisatorisk gennemslagskraft kan styrkes,

Vi arbejder blandt andet med:

  • Lederfællesskab og fælles ledelsesansvar
  • Erfaringer fra prøvehandlinger
  • Mellemlederens bidrag til fælles retning og organisatorisk udvikling
  • Fra strategi til fælles handling
  • Implementering og forankring af forandringer
  • Arbejdet med organisationens muligheder og begrænsninger
  • At bringe praksisviden konstruktivt ind i ledergruppen
  • Fælles retning og fælles prioriteringer

Hvem er kurset for?

Kurset er målrettet erfarne mellemledere med mindst et par års ledelseserfaring og personaleansvar.

Det henvender sig f.eks. til teamledere, afdelingsledere, funktionsledere, områdeledere, sektionsledere og tilsvarende lederfunktioner, hvor opgaven er at omsætte beslutninger til resultater i hverdagen og få strategi, drift og mennesker til at hænge sammen.

Om underviserne

Joel Haviv

Direktør, ledelsesrådgiver og forfatter

Joel Haviv har 16 års erfaring fra kommercielle roller og arbejder i dag med at løfte og vækste startup- og scaleup-virksomheder. Han er en aktiv problemløser og brænder for alle facetter af lederskab, digital transformation, salg og kommerciel forretningsudvikling.

Joels filosofi er, at flere hoveder tænker bedre end ét. Viden kommer mange steder fra og vigtigheden af at kunne ”walk the floor” skaber bedre valg, motivation og forankrer de strategiske prioriteringer bedre i organisationen, så vi sammen kan nå i mål.

Signe  Ferrer-Larsen

Erhvervspsykolog, konsulent i Clavis Erhvervspsykologi

Signe har mange års erfaring i at rådgive både private og offentlige organisationer om bl.a. stresshåndtering, ledelse, konflikter, og forandringsprocesser. I sit arbejde med forskellige organisationer er hun særligt optaget af at gøre teoretiske begreber og modeller forståelige og anvendelige for de ledere og medarbejdere, hun arbejder sammen med.

Signe er autoriseret af Psykolognævnet i 2011 og godkendt specialist i Arbejds- og Organisationspsykologi i 2022. Derudover har Signe været underviser og supervisor på den Gruppeanalytiske uddannelse i Organisation og Ledelse ved Institut for Gruppeanalyse i Aarhus i perioden 2018-2024.

Signe er desuden certificeret i testværktøjerne LEA og NEO PI-R og i 2015 afsluttede hun en 3-årig efteruddannelse til organisationsanalytiker.

Praktisk

Hold 1:
Scandic Sluseholmen, København
Den 19.-20. oktober og 12. november 2026
Der er IKKE inkluderet overnatning eller middag mellem dag 1 og 2

Hold 2:
Rytterkasernen 21, Odense
Den 16.-17. november og 10. december 2026
Der er IKKE inkluderet overnatning eller middag mellem dag 1 og 2

Alle dage kl. 9-16, morgenmad fra kl. 8.30-9.00.

Du videresendes til Seminarer.dk, hvor du indtaster deltagere og færdiggør købet.

Pris for 3 dages deltagelse er 12.995 kr. (ekskl. moms). Prisen er inkl. morgenmad, frokost og eftermiddagskaffe samt kaffe og te ad libitum.

Der er IKKE inkluderet overnatning eller middag mellem dag 1 og 2

Skal hele arbejdspladsen med?
Ved 10 eller flere deltagere fra samme sted, er I velkomne til at kontakte Seminarer.dk på 6615 9043 for rabatmuligheder.