Forebyg konflikter i teamet
Kursus med Thor Clasen Jonasen og Maja Pålsson
Få redskaber til at styrke samarbejdet
Effektiv spændingshåndtering på arbejdspladser er afgørende for at opretholde et trygt arbejdsmiljø, fremme samarbejde og holdånd, minimere stress og forbedre produktiviteten.
Som leder eller teamleder er det derfor helt essentielt, at du har kompetencer inden for spændingshåndtering med i rygsækken.
Dem får du på dette kursus i selskab med Thor Clasen Jonasen og Maja Pålsson, der tilsammen har en omfattende og praksisorienteret viden om konfliktteori og -håndtering i praksis.
Tilmelding
Den 3. februar 2026 i Odense.
2.995 DKK ekskl. moms
Du videresendes til Seminarer.dk, hvor du indtaster deltagere og færdiggør købet
Hvis disse spændinger ikke håndteres, kan de eskalere til konflikter.
Hvor end mennesker er sammen, opstår der spændinger mellem, hvor vi er, og hvor vi kunne tænke os at være. Hvis disse spændinger ikke håndteres, kan de eskalere til konflikter.
Spændingerne mellem os og inden i os er som udgangspunkt ikke et problem – tværtimod inviterer de til, at vi kan vokse som mennesker og blive bedre til at varetage vores egne og andres behov. Men det kræver konkrete redskaber at håndtere spændingerne hensigtsmæssigt, herunder for at undgå at forværre en konfliktfyldt situation.
Vær derfor med, når vi byder inden for på dette kursus, hvor du bliver undervist af Thor Clasen Jonasen og Maja Pålsson, der tilsammen har en omfattende og praksisorienteret viden om konfliktteori og -håndtering i praksis.
På kurset går vi sammen i dybden med, hvordan du kan identificere, adressere og udforske spændinger mellem medarbejdere eller teams for at opretholde eller genskabe harmoni, produktivitet og godt samarbejde.
Vi går i dybden med, hvordan du kan identificere, adressere og udforske spændinger mellem medarbejdere eller teams for at opretholde eller genskabe harmoni, produktivitet og godt samarbejde.
Undgå at spændinger spænder ben for samarbejdet
Spændinger i samarbejdet i et team, svære samtaler og konflikthåndtering på arbejdspladsen kan være udfordrende for selv de mest erfarne.
På kursusdagen får du derfor konkrete redskaber til dig og dit team, hvor du kommer omkring 2 primære områder i teori og praksis:
- Affektstyring: Hvordan står jeg i mine egne følelser, uden at de styrer mig?
- Samtalefacilitering: Hvordan skaber jeg en styret samtale, hvor alle føler sig hørt?
Kursusdagen består af to dele
Del 1: Lær at holde spændingen:
Lær principperne for at skabe en faciliteret ramme for at udforske spændinger. Oplev, hvordan svære situationer håndteres af en erfaren facilitator, og øv dig i selv at facilitere med en trin-for-trin-metode, der giver teamet ordet, så alle føler sig hørt uden at frygte kollegernes bedømmelse eller tolkninger.
Vi arbejder desuden med øvelser i introspektion, og hvordan man kropsligt kan blive bedre til at holde spændingen.
Del 2: Gør brug af teamets kollektive intelligens:
Find ind til behovene bag spændingerne og de sårede følelser. Oplev, hvordan teamet kan blive den støtte, der gør det muligt at handle i det uperfekte.
Vi arbejder med egne levede spændinger og udforsker strategier for at kunne være trygge i at vise sårbarhed, før vi beder andre om det.
Efter kurset vil du have fået:
- Faciliteringsredskaber til at udforske spændinger som fast praksis på jeres møder
- 2 essentielle analyseredskaber, som vil hjælpe dig med at forstå spændinger bedre
- 3 simple tricks til mødeledelse, som kan øge den psykologiske tryghed i teamet
- Forståelse af, hvorfor vi ofte først tager fat på svære spændinger, når de her udviklet sig til deciderede konflikter
- Indsigt i dit eget følelsesliv og mønstre omkring spændinger og konflikter
- Konkrete kropslige redskaber til at bevare dit nærvær og overblik, når bølgerne går højt
Målgruppe
Kursusforløbet er for dig, der ønsker at sætte dit team i stand til at håndtere samarbejdsmæssige spændinger.
Omdrejningspunktet er teamet som samlet enhed, så et godt udgangspunkt er, at alle medlemmer af et team deltager på kurset sammen, men du kan også tilmelde dig som enkeltperson og så tage metoden med tilbage til dit team.
Om underviserne
Thor Clasen Jonasen
Professionel mediator v. Forseti Resolution Academy og Crossing Circles, tidl. underviser i konfliktforståelse og samarbejde ved VIA Byggeri.
Thor har en baggrund som kandidat i informationsvidenskab med specialisering i konflikthåndtering og organisationer og har mange års erfaring som mediator i både private, offentlige og frivillige organisationer.
Med udgangspunkt i cykliske metoder såsom Kontaktskabende Kommunikation, Ikke-voldelig Kommunikation og Sociokratisk Medledelse har han udviklet en regenerativ og cirkulær tilgang til konflikthåndtering, som han siden 2015 har undervist i ved EAL og VIA. Han er i dag konsulent i konsulenthuset Crossing Circles.
Maja Pålsson
Praktisk
Den 3. februar 2026 på Rytterkasernen 21 i Odense.
Undervisning fra 9.00 til 16.00. Morgenmad fra kl. 8.30.-9.00.
Få mere info om Rytterkasernen, herunder vejvisning her.
(Du bliver sendt videre til Seminarer.dk´s side)
Du videresendes til Seminarer.dk, hvor du indtaster deltagere og færdiggør købet.
Pris for deltagelse er 2.995 kr. (ekskl. moms). Prisen er inkl. morgenmad, frokost og eftermiddagskaffe samt kaffe og te ad libitum.
Skal hele arbejdspladsen med?
Ved 10 eller flere deltagere fra samme sted, er I velkomne til at kontakte Seminarer.dk på 6615 9043 for rabatmuligheder.
