Forebyg belastninger i organisationen
Bliv certificeret i at forebygge mental nedslidning og håndtere kritiske hændelser.
Arbejdsmiljøuddannelse i psykisk arbejdsmiljø
Få bl.a. kompetencer til at kortlægge og forebygge belastninger i organisationen, håndtere kritiske hændelser og understøtte psykologisk tryghed.
Uddannelsen strækker sig over 7 dage fordelt på 4 moduler samt 1 modul online selvstudie
Tilmelding
Den 3. februar 2027
29.995 DKK ekskl. moms
Du videresendes til Seminarer.dk, hvor du indtaster deltagere og færdiggør købet
Hvad lærer du på uddannelsen?
Den Belastnings- og krisepsykologiske Arbejdsmiljøuddannelse®
Arbejder du i en organisation, hvor medarbejdere dagligt møder mennesker i krise, konflikt eller sårbare livssituationer?
Så ved du også, at belastningen ikke kun ligger i opgaverne, men i det, som arbejdet gør ved medarbejderne over tid.
Mange arbejdspladser oplever i dag:
- stigende sygefravær og personaleflugt
- usikkerhed om håndtering af
- voldsomme hændelser
- manglende fælles
- retning i det psykiske arbejdsmiljø
- en arbejdsmiljøorganisation, der savner konkrete redskaber
Høje følelsesmæssige krav og direkte eller indirekte traumeeksponering kan over tid føre til øget sygefravær, mental nedslidning og førtidigt arbejdsophør. Derfor spiller arbejdsmiljøorganisationen, ledere og tillidsvalgte en central rolle i arbejdet med at forebygge psykiske belastninger og skabe bæredygtige arbejdsmiljøer.
Den Belastnings- og krisepsykologiske Arbejdsmiljøuddannelse® er designet sammen med Institut for Belastningspsykologi og giver jer den nyeste viden samt praksisnære redskaber til at forebygge arbejdsrelaterede mentale belastninger og skader.
Uddannelsen bygger på en proaktiv, kollektiv og helhedsorienteret tilgang til forebyggelse og er i tråd med principperne i Arbejdsmiljøloven og Bekendtgørelsen om psykisk arbejdsmiljø.
Uddannelsen er målrettet: Arbejdsmiljøorganisationer (AMO), TRIO’er, ledere og tillidsvalgte i borgernære organisationer med psykisk krævende arbejde
Dit udbytte
Efter uddannelsen kan du og dine kollegaer:
- Kortlægge og vurdere belastninger i jeres egen organisation
- Opbygge en konkret forebyggelsesindsats, der kan justeres efter behov
- Handle tidligt på faresignaler hos både medarbejdere og teams
- Håndtere kritiske hændelser systematisk uden at overbelaste organisationen
- Styrke kollegial støtte og fælles ansvar i hverdagen
- Skabe psykologisk tryghed, så medarbejdere tør sige til og fra
- Arbejde aktivt og systematisk med psykisk arbejdsmiljø i praksis
- Omsætte kravene i Arbejdsmiljøloven til konkrete handlinger i organisationen
I går fra gode intentioner til en konkret og forankret praksis i organisationen.
Fagligt fundament
Uddannelsen er designet af Institut for Belastningspsykologi og bygger på:
- belastnings- og krisepsykologi
- forskning i mental slitage og omsorgstræthed
- kollektiv og proaktiv forebyggelse
- viden om traumeeksponering i arbejdslivet
- principper fra bekendtgørelsen om psykisk arbejdsmiljø
- praksisnære metoder til forebyggelse og håndtering af belastninger i højrisikojobs
Hvem er uddannelsen for?
Uddannelsen er målrettet: Arbejdsmiljøorganisationer (AMO), TRIO’er, ledere og tillidsvalgte i borgernære organisationer med psykisk krævende arbejde.
Herunder:
- kommuner og regioner
- social- og sundhedsområdet
- beskæftigelsesområdet
- døgn- og behandlingsinstitutioner
- organisationer med høj følelsesmæssig belastning eller traumeeksponering
Det anbefales at deltage i makkerpar eller teams, så I kan arbejde direkte med jeres egen praksis og organisation undervejs.
Uddannelsens opbygning
Uddannelsen består af 4 fysiske moduler af 7 dages varighed samt 1 modul online selvstudie
Modul 1: Forberedelsesmodul (digital)
Skab et fælles fagligt fundament
Inden det fysiske forløb starter, arbejder deltagerne med en fælles introduktion til psykosocial forebyggelse, mental slitage og psykisk arbejdsmiljø. Formålet er at skabe et fælles sprog og en fælles forståelse af de belastninger og forebyggelsesopgaver, som uddannelsen tager afsæt i.
Modulet indeholder:
- Digitalt Grundkursus i Psykosocial Forebyggelse
- Podcast med Rikke Høgsted i samtale med Morten Münster om mental slitage
Modul 2: Belastningspsykologi
Forebyg udbrændthed og omsorgstræthed
Når man arbejder tæt på mennesker i krise, konflikt eller sårbare livssituationer, er det afgørende at kunne balancere nærvær, faglighed og egen trivsel. Modulet giver indsigt i belastningspsykologi og arbejder med, hvordan man forebygger mental slitage hos både medarbejdere og teams.
Modulet giver:
- Indblik i belastningspsykologi og mentale belastningsreaktioner
- Viden om høje følelsesmæssige krav og traumeeksponering
- Blik for egne og kollegaers faresignaler
- Strategier til forebyggelse på individ- og gruppeniveau
- Viden om arbejdsmiljølovgivning og organisatorisk ansvar
- Hjemmeopgave med kobling til egen praksis
Undervisere: Rikke Sørensen (dag 1) og Louise Brix Hvillum (dag 2)
Modul 3: Psykisk førstehjælp
Lad fællesskabet hele: Om kollektiv krisehåndtering
Krise og belastning er en uundgåelig del af arbejdslivet i psykisk krævende job. Men hvordan støtter man medarbejdere og kolleger på en måde, der styrker fællesskabet fremfor at individualisere problemerne?
Modulet tager afsæt i kollektiv krisehåndtering og Arbejdspladsens Hjælpepyramide – en model til at arbejde systematisk med støtte, nærvær og psykisk førstehjælp på arbejdspladsen.
Modulet giver:
- Indsigt i kollektiv krisehåndtering og arbejdspladsens rolle
- Kendskab til elevatorfænomenet og alternativer til automatisk eksperthjælp
- Konkrete redskaber til kollegial støtte
- Inspiration til ledelse med nærvær og tydelighed under pres
- En fælles model til systematisk og helhedsorienteret psykisk førstehjælp
Undervisere: Susanne Holm (dag 1) og Louise Schwartz (dag 2)
Modul 4: Psykologisk tryghed
Tør I sige, hvad I mener og tale om jeres fejl på arbejdspladsen?
Psykologisk tryghed handler om at skabe et arbejdsmiljø, hvor medarbejdere trygt kan dele bekymringer, spørgsmål, idéer og fejl. Det er særligt vigtigt i psykisk krævende arbejde, hvor samarbejde, refleksion og fælles læring er afgørende for både trivsel og kvalitet.
Modulet sætter fokus på, hvordan man styrker psykologisk tryghed og forebygger uhensigtsmæssige kulturer præget af tavshed, gruppepres eller autoritetstro.
Modulet giver:
- Viden om psykologisk tryghed og læringsmiljøer
- Indblik i gruppetænkning, gruppekonformitet og autoritetstro
- Forståelse af kognitive bias, fejl og læring
- Redskaber til at styrke samarbejde, refleksion og fælles forebyggelse
- Konkrete værktøjer til at omsætte psykologisk tryghed til praksis
Undervisere: Christina Berner (dag 1) og Ylva Lisesdatter (dag 2)
Modul 5: Certificering ved Institut for Belastningspsykologi
Fra viden til forankret praksis
På uddannelsens afsluttende modul fremlægger du og de andre deltagere jeres prøvehandlinger og erfaringer fra arbejdet i egen organisation. Fokus er på læring, organisatorisk forankring og fælles refleksion over både succeser og udfordringer undervejs i forløbet.
Certificering sker på baggrund af:
- fremlæggelse af prøvehandlinger
- aktiv deltagelse på minimum seks af uddannelsens syv fysiske undervisningsdage
- gennemførte hjemmeopgaver og praksisarbejde
Certificeringen dokumenterer, at deltagerne kan arbejde systematisk og praksisnært med psykisk arbejdsmiljø, forebyggelse af mental nedslidning og håndtering af belastende hændelser i egen organisation.
Undervisere: Rikke Sørensen og Rikke Høgsted
Om underviseren
Rikke Høgsted
Rikke Høgsted er cand.psych., autoriseret psykolog, arbejdsmiljørådgiver og specialist i psykotraumatologi og psykoterapi.
Hun er stifter og udviklingsdirektør i Institut for Belastningspsykologi og har mangeårig erfaring som krisepsykolog, leder, underviser og konsulent i mentale risikoerhverv.
Rikke Sørensen
Proceskonsulent ved Institut for Belastningspsykologi. Arbejder med belastningspsykologi, psykisk arbejdsmiljø og organisatorisk forebyggelse.
Louise Brix Hvillum
Proceskonsulent ved Institut for Belastningspsykologi med fokus på trivsel, belastning og forebyggelse i arbejdslivet.
Susanne Holm
Susanne er psykoterapeut MPF og har desuden en grunduddannelse i krisesamtaler samt i kognitiv terapi og metode. Hun er også uddannet som Certificeret sorgvejleder og sorggruppeleder.
Ud over sit arbejde med psykoterapi i egen praksis er Susanne tilknyttet Institut for Belastningspsykologi som forebyggelseskonsulent, hvor hun bl.a. faciliterer kurser. Susanne har siden 2010 fungeret som sorggruppeleder og kontaktperson ved Forældre & Sorg.
Christina Berner
Forebyggelseskonsulent ved Institut for Belastningspsykologi. Arbejder med psykologisk tryghed, læringsmiljøer og fælles forebyggelse.
Ylva Lisesdatter
Cand. psych., certificeret arbejdsmiljørådgiver fra Arbejdstilsynet, tidligere HR chefkonsulent og med særlig viden inden for arbejdsmiljødata som ledelsesredskab og forandringsledelse.
Hun har desuden 10 års erfaring som projektleder inden for sundhedsområdet både i privat og offentligt regi.Ylva har specialiseret sig i konkret indsats- og projektunderstøttelse inden for arbejdsmiljø, herunder krise- og konflikthåndtering, høje følelsesmæssige krav, oplevet travlhed og krænkelser, samt forebyggelse og håndtering af sygefravær på organisationsniveau.
Praktisk
Uddannelsen er et certificerende forløb, hvor I arbejder med jeres egen organisation gennem hele forløbet.
Forløbet indledes med et forberedende selvstudie, der skaber et fælles fagligt fundament for det videre arbejde med psykisk arbejdsmiljø, belastningspsykologi og forebyggelse.
Forløbet består af:
- et online forberedelsesmodul med selvstudie
- 7 fysiske undervisningsdage fordelt på 4 moduler
- hjemmeopgaver mellem modulerne
- konkrete cases og prøvehandlinger i egen organisation
- afsluttende certificering
Fokus er ikke kun på viden, men på konkrete handlinger, organisatorisk forankring og fælles læring i praksis.
Du videresendes til Seminarer.dk, hvor du indtaster deltagere og færdiggør købet.
De fysiske moduler afholdes hos Seminarer.dk, Rytterkaseren 21, Odense C.
Modul 1
Online selvstudie (materiale frigives 04.01.2027)
Modul 2
03.02.2027 kl 09:30 – 16:30
04.02.2027 kl 09:00 – 16:00
Modul 3
04.03.2027 kl 09:30 – 16:30
05.03.2027 kl 09:00 – 16:00
Modul 4
01.04.2027 kl 09:30 – 16:30
02.04.2027 kl 09:00 – 16:00
Modul 5
30.04.2027 kl 09:00 – 16:00
Pris og praktisk:
Pris for 7 dage + online selvstudie er 29.995,- ekskl. moms.
Parpris (medbring en eller flere kollegaer): 24.995,- ekskl. moms.
Der følger ikke overnatning med i prisen, men kontakt os for rabatkode til hoteller, som vi samarbejder med.
