Emotionel intelligens i ledelse

Led med nærvær, tydelighed og gennemslagskraft

Få et stærkere fundament for at lede med nærvær, tydelighed og gennemslagskraft.

Emotionel intelligens i ledelse

Få et stærkere fundament for at lede med nærvær, tydelighed og gennemslagskraft.

På kurset lærer du at integrere emotionel intelligens (EQ) i dit lederskab. Ikke kun gennem en dybere forståelse af følelser, men også af den fysiologi, der former dem. 

Tilmelding

Den 12. november 2026 eller den 11. januar 2027

3.495 DKK ekskl. moms

Du videresendes til Seminarer.dk, hvor du indtaster deltagere og færdiggør købet

Hvad lærer du på kurset?

Ledere med høj emotionel intelligens (EQ) kommunikerer bedre, håndterer konflikter mere konstruktivt og skaber stærkere relationer præget af tillid, empati og tydelighed. Derfor er emotionel intelligens en af de mest efterspurgte og værdifulde kompetencer i moderne ledelse.

På dette kursus lærer du at forstå og anvende følelsesmæssig intelligens som en integreret del af dit lederskab.

Det særlige ved kurset er, at vi kobler emotionel intelligens med viden om kroppens og nervesystemets betydning for ledelse. Hvor mange EQ-kurser primært fokuserer på følelser og adfærd, går vi et skridt videre og ser også på den fysiologi, der ligger bag.

Følelser opstår nemlig ikke kun i hovedet. Når presset stiger, reagerer nervesystemet ofte hurtigere end vores bevidste refleksion. Derfor kan selv erfarne ledere miste overblikket, handle uhensigtsmæssigt eller få sværere ved at skabe kontakt til andre, når kroppen er i alarmberedskab.

På kurset lærer du derfor ikke kun at forstå følelser, men også at genkende og regulere de fysiologiske reaktioner, der påvirker din adfærd, dine relationer og dine beslutninger som leder.

Kurset er målrettet ledere med ansvar for mennesker, trivsel, samarbejde og resultater.

Dit udbytte

Efter kurset har du konkrete værktøjer til at forstå og regulere dine egne reaktioner, styrke relationerne omkring dig og navigere sikkert i pressede situationer.

Du står stærkere som leder med større emotionel intelligens, øget selvindsigt, kropslig bevidsthed og bedre forudsætninger for at skabe trivsel, samarbejde og resultater.

Efter kurset har du:

  • Viden om det autonome nervesystem og Polyvagal-teorien
  • Viden om emotionel intelligens (EQ), relationel sensitivitet og relationel ledelse
  • Forståelse af samspillet mellem følelser, nervesystem og ledelsesadfærd
  • Øget opmærksomhed på din krops signaler og egne reaktionsmønstre
  • Redskaber til at regulere dig selv og bevare ro og overblik under pres
  • Indsigt i, hvordan følelsesmæssige reaktioner påvirker relationer og beslutninger
  • Værktøjer til at styrke tillid, samarbejde og relationel kvalitet i din ledelse

Hvem er kurset for?

Kurset er målrettet ledere med ansvar for mennesker, trivsel, samarbejde og resultater.

Du kan f.eks. være teamleder, afdelingsleder, institutionsleder, skoleleder, sundhedsfaglig leder, direktør eller have andet formelt eller uformelt ledelsesansvar.

Kurset er også relevant for HR-professionelle, projektledere, konsulenter, koordinatorer og andre nøglepersoner, der arbejder med ledelse, mennesker og samarbejde.

Om underviserne

Inge Svane

Inge Svane har dyb faglig viden om det sociale nervesystem og kroppens regulering. Hun arbejder med en kropslig og reguleringsorienteret tilgang og har erfaring med den kropslige metode SOMA, som i kombination med SE-traumeterapi (udviklet af Peter A. Levine) giver adgang til en dybere kontakt til kroppens fysiologi.

Inge er desuden inspireret af Gabor Maté og neuroaffektiv psykoterapi og har gennemført Integral Somatic Psychology (ISP) efteruddannelsen, som er en kropsorienteret og følelsesregulerende metode for behandlere. Inge har mere end 30 års erfaring i arbejdet med børn, unge, voksne og familier i offentligt og privat regi. Hun har haft egen klinik i 13 år og har gennem de sidste 9 år undervist fagpersoner.

Peter Kofoed  

Peter Kofoed har specialiseret sig i neuroaffektiv psykologi og -ledelse. Han har i mange år haft sin egen praksis og været supervisor for offentlige og private organisationer.

Han coacher løbende ledere og ledergrupper. Han har desuden ledet uddannelser i psykoterapi, supervision og procesledelse.  

Praktisk

Vælg mellem:

Scandic Ringsted, Nørretorv 57, 4100 Ringsted
Den 12/11/2026 – 09:00

Scandic Opus Horsens, Egebjergvej 1, 8700 Horsens
Den 11/01/2027 – 09:00

Du videresendes til Seminarer.dk, hvor du indtaster deltagere og færdiggør købet.