Psykisk førstehjælp
Kursus med Rikke Høgsted, krisepsykolog og stifter af Institut for Belastningspsykologi.
Psykisk førstehjælp og krisehåndtering på arbejdspladsen
Få konkrete redskaber til at støtte kollegaer ved akut og akkumuleret belastning. Bliv klædt på med praktiske værktøjer, der giver dig tryghed og handlekraft, når krisen rammer arbejdspladsen. Din underviser er Rikke Høgsted, krisepsykolog og stifter af Institut for Belastningspsykologi.
Tilmelding
Den 23. oktober 2026 i Odense
3.495 DKK ekskl. moms
Du videresendes til Seminarer.dk, hvor du indtaster deltagere og færdiggør købet
Hvad lærer du på kurset?
Når en voldsom hændelse – f.eks. en ulykke, en trussel, et pludselig dødsfald eller måske en negativ presseomtale – indtræffer på arbejdspladsen, har både medarbejdere og ledere en vigtig opgave: At sikre, at ingen står alene.
Psykisk førstehjælp er en struktureret tilgang til at skabe tryghed, ro og omsorg i en akut situation – og det er ikke blot god praksis, men også et lovkrav jf. arbejdsmiljølovgivningen.
På dette kursus får du konkrete redskaber til at støtte både dig selv, dine kolleger og medarbejdere, når belastninger sætter hverdagen ud af kurs.
Efter kurset har du fået styrkede kompetencer i psykisk førstehjælp og dermed et endnu bedre grundlag for at reagere trygt og hensigtsmæssigt i krisesituationer.
Kurset er skabt i samarbejde med Institut for Belastningspsykologi.
Kurset er designet for ledere, HR-professionelle, arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljøkonsulenter samt medarbejdere og kolleger, der bidrager til at skabe trivsel og et godt arbejdsmiljø
Dit udbytte
Efter denne kursusdag er du klædt på til at yde psykisk førstehjælp ved akutte eller akkumulerede belastninger på arbejdspladsen.
Med fra kurset tager du:
- Viden om psykisk førstehjælp og lovgivningens krav ifølge arbejdsmiljølovgivningen
- Forståelse af psykologiske krisereaktioner, og hvordan de kan variere hos forskellige mennesker, herunder neurodivergente
- Konkrete redskaber til at støtte kolleger og medarbejdere i akutte situationer med nærvær og handlekraft
- Kendskab til Arbejdspladsens Hjælpepyramide, og hvordan du opbygger et trygt støttesystem
- Evne til at aflæse behov og tilbyde passende støtte med respekt for forskellige reaktionsmønstre
- Praktisk indsigt i Elevatorfænomenet, og hvordan du undgår at svække fællesskabet ved for hurtigt spring til ekspertniveau
- Øget tryghed i egen rolle som hjælper og viden om selvpleje for hjælperne selv
Hvem er kurset for?
Kurset er designet for ledere, HR-professionelle, arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljøkonsulenter samt medarbejdere og kolleger, der bidrager til at skabe trivsel og et godt arbejdsmiljø. Det henvender sig til alle med ansvar for kollegial og ledelsesmæssig støtte i krisesituationer.
Kurset er også særligt relevant for DAP-medlemmer. Uanset jobtitel er målgruppen personer, der møder mennesker i belastning og har behov for konkrete værktøjer til psykisk førstehjælp.
Om underviseren
Rikke Høgsted
Krisepsykolog og stifter af Institut for Belastningspsykologi.
Rikke Høgsted er cand.psych., autoriseret psykolog, arbejdsmiljørådgiver og specialist i psykotraumatologi og psykoterapi.
Hun er stifter og udviklingsdirektør i Institut for Belastningspsykologi og har mangeårig erfaring som krisepsykolog, leder, underviser og konsulent i mentale risikoerhverv.
Praktisk
Undervisning fra 9.00 til 16.00. Morgenmad fra kl. 8.30.-9.00.
Afholdes på Rytterkasernen 21, 5000 Odense C.
Du videresendes til Seminarer.dk, hvor du indtaster deltagere og færdiggør købet.
Pris for deltagelse er 3.495 kr. (ekskl. moms). Prisen er inkl. morgenmad, frokost og eftermiddagskaffe samt kaffe og te ad libitum.
Skal hele arbejdspladsen med?
Ved 10 eller flere deltagere fra samme sted, er I velkomne til at kontakte Seminarer.dk på 6615 9043 for rabatmuligheder.
